Artikler

Foredrag og artikler

I mine foredrag sætter jeg fokus på psykologien i kunsten og ser på, hvad malere, forfattere og komponister kan fortælle i deres værker om den menneskelige psyke. Ved hjælp af kunsten kan vi på en anden måde komme i kontakt med os selv.

 

Jeg henvender mig til mennesker, som både vil opleve og nyde kunstværkerne og interesserer sig for de psykiske kræfter, som har skabt kunsten og udover det gerne vil lade sig inspirere af kunsten i deres egen psykiske udvikling og kreativitet.

 

Foredrag:

Parforhold og psykologi i kunsten

Hvad kan kunstnere som Marc Chagall, Frieda Kahlo, Edvard Munch, Georgia O'Keefe og Johann Sebastian Bach fortælle os om parforhold, et tema som er særlig aktuel i en tid, hvor friheden til at vælge partner – og antallet af skilsmisser – aldrig har været større.

Foredraget er med billeder og musikeksempler.

 

Kærligheden i Selma Lagerlöfs forfatterskab

Samtlige af Selma Lagerlöfs værker udkommer i disse år i nye oversættelser. Forfatterskabet forekommer lige så aktuel som da værkerne udkom første gang i begyndelsen af det 20. århundrede. Hun fik som første kvinde Nobelprisen i litteratur og hendes bøger var og er meget læst over hele verden.

Foredraget fremdrager den psykologiske aspekt både i selve værket og i hendes selvbiografi og belyser hvad det er for et menneske, som står bag forfatterskabet. Var hun i virkeligheden den snedronning, som nogle har villet se i hende? Og hvad siger hendes værker om kærlighed, længsel og lidenskab?

Foredraget er med billeder.

 

Om Kunsten at fyre en medarbejder og hvad kunsten kan fortælle os om det

Arbejdslivet bliver mere og mere mobil. Vi skifter arbejdsplads som aldrig før. Gamle arbejdspladser forsvinder og nye opstår. Mennesker bliver fyret og står der med en usikker fremtid. Hvordan håndterer vi sårbarheden – både på arbejdsgiverens og på den ansatte/fyredes side?

Vi kan blive meget klogere af at læse Karen Blixens selvbiografiske værk "Den afrikanske Farm" med disse briller. Få noget at vide om, hvordan genplaceringen kan ske på en ansvarlig måde.

Også egnet som foredrag i virksomheder og organisationer.

 

 

Jeg har holdt foredrag om psykologiske emner på højskoler (Krogerup, Københavns Højskoleforening), Jung-foreninger i Zürich, København og Aarhus, i Dansk Forfatterforening og Dansk Oversætterforbund.

Jeg modtager gerne henvendelser fra foreninger, skoler eller virksomheder, som ønsker et oplæg og/eller vil tale om psykologiske eller symbolske emner.

 

Foredrag 2009

5.4.2009

Jungs Venner Århus

Som vuggende vande mellem sjælenes kyster.

Parforhold som mulighed for individuation. (Foredrag)

 

27.9.2009

Linien - når sindet gør ondt:

Narcissisme som lidelse. (Temadag)

 

Følgende artikler kan læses på hjemmesiden:

 

Ursula Kleinen: Et værende og levende Noget. Om C.G.Jungs To skrifter om analytisk psykologi. (trykt i Matrix, 19.3, Oktober 2002)

 

Ursula Kleinen: En digters fortælling om afskedigelse og genplacering. Hvad sker der i psyken, når der foretages afskedigelser? (trykt i Information under titlen: Massefyring på Karen Blixens farm, 16. september 2004)